Bestyrelsesberetning – GF 2013


1. Fortovene – skal vi investere i nye?

2. Parken – træer, nye lamper, affald, hærværk

3. Byggerier – Lundbeck og KAB ved Ny Ellebjerg, samt rod i gaden.

4. Hvad taler grundejere om?

-----

1. Marc og Liz har udgjort et lille vejudvalg. Første opgave er at skabe et samlet overblik over hvor deres alvorlige skader på fortovsfliser mm.

Vi tog en rundtur i gaderne og konstaterede, at der er rigtig mange defekte fortovsfliser hele vejen hen og problemer med passage pga. ukrudt. Vi skriver lidt information omkring grundejeransvar med næste nyhedsbrev.

Overslag over udskiftning af fliser: min. 1,3 mill. Kr. + arbejdsløn.

Den røde ejendom og hjørneejendom Karen/Klø har relativt nye fliser – skal de holdes udenfor betaling?

Hvis vi træffer principbeslutning om en fortovsrenovering, er det ønskeligt, at der kommer nogle flere medlemmer i et vejudvalg til at forestå arbejdet med at indhente tilbud og udarbejde finansieringsforslag. Vejudvalget kan bestå af bestyrelsesmedlemmer eller andre medlemmer af grundejerforeningen.

Jeg vil gerne have, at der under beretningsdiskussionen kommer nogle tydelige tilkendegivelser i forhold til, om man ønsker at få renoveret fortovene. Det er et stort arbejde at forberede, så der skal være principiel opbakning, før vi går i gang.

Der er endnu et hul ved Gerdasgade. På kommunens foranledning er der blevet tv inspiceret. Der er konstateret en defekt vejbrønd som skal udbedres. Det er grundejerforeningens ansvar, men vi lod kommunen forestå selve udbedringen.


2. Der har atter været en del hærværk på tennisbanen, hvor nogle morer sig med at klippe hul i hegnet for at få adgang til banen. Har prøvet at efterlade banen ulåst. Har ikke hjulpet synderligt.

Vi ansatte i årets løb Peter fra Klø 26 til at fjerne affald fra gaderne og parken. Det arbejde har vi i bestyrelsen stor ros til overs for. Det er dejligt, at affald ikke får lov at flyde for længe.

Men man kan også undre sig over, hvorfor nogle af de mange brugere af parken ikke magter selv at bevæge sig nogle få meter hen til en af de mange affaldsstativer med deres affald …

Der har været to succesfulde arbejdsdage i parken – senest i efteråret, hvor vi fik tyndet ud i træerne. Forsøger at få en aftale med Lundbeck om at hjælpe med at udtynde/klippe efeuhækken.

Må konstatere, at Lundbeck har udskiftet belysningen på begge stier, men uden at konsultere GF. Især lyset på den smalle sti har et generende skær. Det skal vi nok påtale, næste gang vi mødes med virksomheden her i foråret.

Vi skal have plantet nogle nye træer på et par af øerne.


 

3. I det forløbne år har vi været omgivet af større byggerier i begge ender af gaden med Lundbecks nye bygning i den ene ende af gaden og KABs kompleks med almene boliger, beskyttede boliger og en daginstitution.

Det kan ikke undgås, at nogle af beboerne i gaden føler sig mere eller mindre generet af sådanne større anlægsarbejder. Arbejdet hos Lundbeck har afstedkommet en del støjgener, som dog vist er løst efter beboerhenvendelser til virksomheden. Og i den anden ende har det flydt med affald fra byggepladsen, men det skulle også være løst nu efter en henvendelse til KAB.

Det er i øvrigt tiltagende usselt, grimt og utrygt at færdes ved de tomme og kondemnerede bygninger omkring Ny Ellebjerg Station.

Vil kontakte kommunen og høre, hvornår der sker noget med de grimme steder.

Når der om ikke så længe kommer mennesker i de nye lejligheder, kommer der også mere trafik på Carl Jacobsensvej, - muligvis endnu flere parkerede biler på Kløverbladsgade - og flere brugere af Karensparken og Kløverbladsgade, hvor flere grundejere allerede føler sig generet af bl.a. de mange erhvervsparkeringer i Kløverbladsgade.

Den ende af vejen har været lukket af i længere perioder i forbindelse med byggeriet. Hvad er erfaringen? Skal vi endnu en gang forsøge at få en permanent lukning af vejen, evt. ensrettet? Er der andre initiativer, vi kan tage for at gøre det udholdeligt for alle at færdes her og for at forhindre Karensparken i at blive endnu mere vandaliseret?


 

4. De andre grundejere i København taler bl.a. om regnvandsløsninger, privatisering af gadebelysningen, hvordan skal Dong/kommunen efterlade veje/fortove, hvor der graves forsyningskabler ned – og meget andet. Vi blander os ikke så meget, men det er et vigtigt organ at være medlemmer af.